Barrique Vin
Egeskovvej 9-11
2665 Vallensbæk St
Tlf +45 33 24 41 11
mail@barrique.dk
Man-Tor 9:00 - 17:00
Fre 9:00 - 16:00
Som mindre specialiseret vinimportør med gode kontakter til sine mindre vinproducenter kommer man til tider i forbindelse med mennesker man normalt aldrig ville have mødt! Erich og Michael Andert der står bag Andert Wein, er sådan 2 mennesker.
I påsken 2009 var vi i Østrig og kom på en restaurant i forbindelse med en engageret sommelier som hørte vi var vinimportører og hørte om hvilke producenter vi importerede. Fra tanke til handling var der meget kort hos ham, han meddelte os at han vidste lige hvem vi skulle besøge når vi var i Burgenland og det besøg skulle han nok sætte op !! Så sagt, så gjort.... inden vi gik fra restauranten havde vi en aftale 3 dage senere i Pamhagen, 800 meter fra den østrig-ungarske grænse, med et par, skulle det vise sig, rigtige biodynamiske kæmpe-vinnørder.
Besøget udviklede sig til spisning, samtale, filosoferen og det alt sammen privat hos Michael Andert hvor vinnen også laves. De har blot 3,3 hektar, laver 5 vine og alt, alt uden undtagelse bliver gjort med håndkraft.
Vinmarkerne dyrkes siden 2003 biodynamisk, og hos Andert familien lever man også biodynamisk. Alt gødning kommer fra deres kyllinger og de svin de selv holder. Man er teknisk selvforsynende på kød, grøntsager (de har 1 hektar som de dyrker biodynamisk) og æg. Kælderen som vinen laves har de selv gravet ud under deres garage...
Vinproduktionen er ekstremt "hands-off", der tilsættes ingen gærkulturer, der filteres ikke, der temperaturstyres ikke ved gæring. Alt sker på naturens præmis!
Få mere at vide om Andert på: