Har du været på ferie i Portugal, har du sikkert nydt at drikke den herlige portugisiske vin. Måske har du siddet på en restaurant ved stranden og spist grillet fisk med vinho verde til – den perlende, hvide vin, der glider lettere ned, end den måske burde. Den er let og liflig og kommer fra en af de mest betydningsfulde vinregioner i Portugal. Også herhjemme kan du købe god vinho verde, så det er bare om at komme i gang med at smage denne særlige portugisiske vin.

Vinho verde er blot en niche i spektret af alle de vine, der fremstilles i Portugal. Tidligere mødte man ikke altid de bedste vine, når man som turist kom på barer og restauranter. Mangen en turist er blevet skuffet over en Vinho Tinto – kraftig rødvin – som kunne snerpe læberne sammen.

I dag møder man i langt højere grad vine af høj kvalitet også på almindelige restauranter og hos købmanden. Ligesom i Frankrig er den almindelig drikkevin blevet af langt bedre kvalitet, fordi vinbønderne har opdaget, at de skal styrke kvaliteten for at klare sig i konkurrencen med ikke mindst de oversøiske vine fra Sydamerika, Australien og Sydafrika.

De portugisiske vine bliver hovedsagelig lavet på lokale druer, og der bruges ikke ret mange franske druer, som ellers anvendes i mange af de andre vinproducerende lande. I alt dyrkes der vin på 380.000 hektar, og det gør Portugal til det femtestørste vinland inden for EU.

Mange kender portugisisk vin som portvin, men der er masser af oplevelser at komme efter også inden for de normale rød- og hvidvine. Det er spændende at prøve sig frem med portugisisk vin, netop fordi der bruges mange lokale druer, og man derfor får vine med en lidt anden karakter end så mange andre steder. Glæd dig til at smage og til at gå på opdagelse i et vinland, der måske er nyt for dig.

lisa

Author lisa

More posts by lisa

kalender

oktober 2024
M Ti O To F L S
 123456
78910111213
14151617181920
21222324252627
28293031  
salient