Vi kender nok alle historien om, da Jesus gjorde vand til vin. Det var ved brylluppet i Kanaan, og til værtens skræk var vinen ved at slippe op. Så gjorde Jesus vand til vin, og folk oplevede endda, at den vin, de så fik til sidst, var bedre end den, de havde fået ved brylluppets start. Det var den omvendte verden og tolkes selvfølgelig som et symbol på Jesu guddommelighed.
Vinen figurerer talrige steder i Biblen og viser, at vin har været en skattet drik også i de tidligste tider. Det har ikke altid været druer, der blev brugt til vin. I Højsangen, Biblens berømte kærlighedsdigt, hører vi om vin lavet af granatæbler og dadler. Men arkæologiske fund viser, at det i høj grad var druer, der blev brugt til at fremstille vin i bibelsk ti
d.
Vand i vinen?
Man måtte altså godt drikke alkohol på Jesu tid og før dette – vin omtales også i Det Gamle Testamente og ikke alene i det nye. Men man måtte ikke drikke sig fuld – det var vanærende at drikke sig beruset og opføre sig derefter. Så måske har man blandet vinen op med vand eller anden ikke-alkoholisk væske, sådan som man også gjorde i det gamle Grækenland og i antikkens Rom. Men det var nu ikke altid, der kom vand i vinen – flere steder i Biblen er der kritiske røster om den blandede vin. Så de fleste har nok foretrukket den rene, ufortyndede vin.
I Bibelafsnittet Siraks Bog står der, at vinen er livet for menneskene, og hvad er livet uden vin? Her står, at vinen blev skabt til glæde for menneskene, og mon ikke de fleste også i dag synes, at det er tilfældet?
